Gå til hoved indhold

Aktiv hverdag

Når du er aktiv, øger du din livskvalitet og sundhed.

Dagcentrene har et bredt udvalg af aktiviteter. Når vejret tillader det, udvider vi vores kvadratmeter med de grønne områder omkring os, da frisk luft styrker immunforsvaret og øger velværet.

Vi tilpasser hele tiden vores aktiviteter i forhold til årstiderne og hvilke borgere der kommer her. Derfor vi vurderer løbende, hvilke behov vi skal imødekomme. Alle aktiviteter foregår i grupper, da vi ikke arbejder en-til-en, men bruger dynamikken fra fællesskabet til at inspirere og motivere.

Dagcentrene har en bus, som vi deles om. Derfor har vi mulighed for at tage til andre omgivelser, når vi skal motionere, eller vi kan arrangere ture til forskellige attraktioner.

Fysiske aktiviteter

Der vil dagligt være tilbud om motion og bevægelse af forskellig slags, fx

  • Gymnastik
  • Gåture
  • Havearbejde
  • Naturoplevelser.

Træning i maskiner

Som så mange andre ældre vil du sikkert gerne blive boende i egen bolig så længe som muligt. Dette understøtter vi med aktiviteterne og træning i maskiner, så du bevarer evnen til at klare din dagligdag så selvstændigt som muligt.

Det er især vigtigt, at du træner både lår og sædemuskler. Vi har blandt andet maskiner til benpres, sædet og ryggen.

Hjerne-gymnastik

Kognitive aktiviteter, som vi kalder for hjerne-gymnastik, er samtalegrupper. Emnerne varierer fra holdningsspørgsmål til at dele erfaringer fra jeres levede liv. Du kan ønske, hvilke emner vi skal tage op i samtalegrupperne.

Vi har også meget sjov med at spille forskellige spil sammen. Det holder hjernen i gang.

Musik og kultur

Vi holder meget af musik og kultur, fx

  • Fællessang
  • Morgensang
  • Musikgrupper
  • Temagrupper
  • Ønskekoncert.